skip to Main Content
22760237 lenestorgaard78@gmail.com
skuespiller workshop

Skuespilworkshop: Omstændighederne – et fælles sprog

Antal pladser: Ca.12 skuespillere.
Pris: 2.500,-

Tilmelding:

Kontakt noren1975@hotmail.com
Når tilmelding er bekræftet indsæt venligst beløb: 2.500 kr. på Reg nr: 2253, konto nr: 8969657490 (Nordea).
Yderligere information om forberedelse til workshoppen sendes efter tilmelding.

Indhold:

En systematisk og improvisatorisk tilgang til scenearbejde, – i en søgen efter adfærd.
Kurset vil indeholde tekstarbejde, relaxation, sense memory & improvisation med henblik på at skabe de nødvendige elementer, scenen beder om. Vi vil derudover arbejde med begrebet ”Rockbottom”; hvad handler scenen om, og hvad vil skabe nødvendigheden for skuespilleren?

Praktisk info:

Kurset er for nyuddannede såvel som erfarne skuespillere.
Kom i behageligt hverdagstøj.
Medbring madpakke eller køb din frokost i supermarked tæt på.
Søg evt. Gramexfonden om støtte til workshoppen.

Underviser Adam Brix

Uddannet på The Lee Strasberg Theatre Institute i LA af Marc Marno, Hedy Sontag og Carlos Calunga. Trænet i et privatforløb hos instruktør og underviser Frank Corsaro siden 2006, samt assisteret ved kurser afholdt i København. Adam er en del af Teater Hvide Rum, sammen med Lene Storgaard, Carl Martin Noren og Simon Hilmoine.

”Siden mødet med mine lærere i 2003, har arbejdet med ”De givne omstændigheder” og derigennem en søgen mod, det vi i arbejdstermer kalder for den rene adfærd, været et af de vigtigste omdrejningspunkter i mit liv. Min interesse for undervisning og gruppetræning kommer gennem behovet for og lysten til at dele et fælles sprog gennem dette specifikke, passionerede arbejde.”
– Adam Brix

Skuespilworkshoppen Omstændighederne – et fælles sprog er Teater Hvide Rums anden workshop i en lang række af kommende workshops. Nogle workshops vil være for skuespillere, men så vidt det er muligt inviteres også instruktører såvel som dramatikere, da arbejdet ønskes at være et samlingspunkt for interesserede parter.

Hvad er “The Given Circumstances”?

Omstændighederne er en arbejdsproces baseret på de faktorer der skaber din og alle andres adfærd i livet. Hvor man kommer fra, hvor man befinder sig, hvem man er sammen med/tænker på, tanker og ideer og evt. en begivenhed, er alt sammen hvad der afgør den menneskelige adfærd til daglig.

En systematisk proces kan bruge denne erfaring og genskabe disse valg opnå en ægte adfærd. Med andre ord; Bevidst forberedelse, ubevidst resultat.

”Rockbottom” & omstændighederne – et fælles sprog.

Scenearbejdet vil fokusere på at skabe omstændighederne og på at gøre dem specifikke gennem valg og egne erfaringer.

Vi vil også arbejde med improvisation som redskab til at bygge videre på omstændighederne og samtidig bruge den frihed, som improvisation giver, til at arbejde fra sig selv.

Et afslappet instrument er nødvendigt for at kunne modtage og arbejde med de impulser, specifikke valg giver. Derfor vil vi også arbejde med afspænding (relaxation) af kroppen.

Vi vil arbejde med kortere tekster som introduktion til principperne og derudover dialoger og monologer.

“First Readings” & “Natural Blocking”

Første læsning er en mulighed for at forankre skuespilleren i en tekst fra første møde med medspilleren. Skuespilleren har haft mulighed for at læse teksten flere gange og haft mulighed for tage valg.

Ved at stille spørgsmålet “hvad handler teksten om, og hvad kender jeg til dette?”, vil skuespillerens impulser kunne blive omdrejningsmoment for selve arrangementet.

Det er vigtigere, at skuespilleren får mulighed for at være forbundet med sine valg og at prøve dem af, end om de passer med anden forståelse og evt. fortolkning.

Ved at være tro over for sine impulser vil skuespilleren kunne belyse nye områder af en teksts mange muligheder.

”Be ambitious and very, very generous”
– Frank Corsaro

Back To Top