De pårørendes egne historier #2

Teater HVIDE RUM har i løbet af vores arbejdsproces efterspurgt pårørendes historier, som vi har fået lov at dele anonymt på vores hjemmeside.

Vi har fået rigtig mange henvendelser fra pårørende til psykisk sårbare, der gerne vil interviewes og dele ud af deres erfaringer til udarbejdelsen af manuskriptet til forestillingen Pårørende, og det er vi enormt taknemmelige for.

I løbet af denne proces er det gået endnu mere op for os, hvor mange pårørende, der har brug for at blive hørt og fortælle og dele ud af deres erfaringer. Derfor har vi bedt de pårørende, der har henvendt sig, om at skrive deres historie og sende den ind til os, hvis de har lyst. Historierne vil så blive postet anonymt på denne side, så alle kan læse dem og altså få et helt unikt og rørende, personligt indblik i de pårørendes liv, og de udfordringer, sorger og glæder de har haft og har til daglig.

Har du lyst til at dele din historie også, så skriv til mig på lenestorgaard78@gmail.com
Her er én af de gribende historier:

“Pårørende til psykisk syg storebror.

Min storebror er psykisk syg, diagnosen endres hver gang han får en ny psykolog eller psykiater, men han er meget maniodepressiv, er ikke god til at takle endringer og opfinder historier, som hurtig bliver til virkelighed i hans hverden. Der ud over er han meget jaloux, specielt på mig.

Hans sydom har betydet for mig: at jeg er blevet mobbet i skolen og ingen voksne iøvrigt opdagede det. At jeg trak mig tilbage med mine behov, for et barn kan ret tideligt se at forældrene har nok at bekymre sig om. At min far pludselig holde en fysisk afstand fra mig, for min bror fik med sin jalousi far fortalt, at det var ulækkert og pedofilt når jeg puttede hos ham på sofaen om aftenen. Og meget andet.

Jeg er 25 år nu, stadig sætter min bror dagsorden i familien og stadig er hans jalousi over mig.

Dengang var der ikke fokus på de pårørende, jeg og min familie har aldrig fået nogen form for hjælp eller vejledning til at takle de problemer som opstår i en familie hvor et af børnene er ramt af en psykisk lidelse. Og folk omkring os var verdensmestre i at se den anden vej.

Jeg har en ubrskrivrlig trang til at skrige til hele Danmark hvor skuffet og indebrændt jeg er… men hvad hjælper det, ind til nu har ingen reageret på min situation.

Jeg håber at dit opslag kan skærpe fokus omkring de pårørende, og ikke kun fra mennesker som selv er pårørende.”

(Oplæg fra anonym pårørende 16. marts 2013)