Skip to content
22760237 lenestorgaard78@gmail.com

Teaterforedraget - når dine kære rammes af psykisk sygdom

(Informationsvideo om foredraget. 4 min. Video af Filmspor.)

Teaterforedraget sætter fokus på pårørende til personer med psykiske sygdomme, deres livsvilkår og de konsekvenser, ansvaret og belastningen som pårørende kan have.

Med en unik og dybdegående formidling, der kombinerer førstehåndsberetning, teatermonologer, vidensformidling og publikumsinddragelse via samtalefacilitering, håber vi at skabe mere dialog, åbenhed og bevidsthed om de pårørendes vilkår samt bryde tabuer og stigmatisering omkring psykisk sygdom og det at være pårørende.

Teaterforedraget kort fortalt:

I teaterforedraget stiller teaterleder og skuespiller Lene Storgaard som fortæller sin personlige historie til rådighed. Hun giver et råt og ærligt indblik i hendes 35 år som pårørende til sin nu afdøde bror, der led af paranoid skizofreni.

Skuespiller Simon Hilmoine spiller stærke monologer, som repræsenterer sanseerindringer baseret på Lenes historie, og facilitator Lisette Rasmussen guider publikum gennem teaterforedraget, præsenterer fakta og viden om pårørendes belastningsgrad samt faciliterer en reflekteret dialog publikum imellem.

Desuden leder hun en spørgsmålsrunde, hvor publikum har mulighed for at stille spørgsmål til de medvirkende.

Teaterforedraget består af:

  • en dokumentaristisk del – fortælling af personlig historie.
  • en kunstnerisk del – teatermonologer baseret på virkelige oplevelser.
  • statistiske fakta om pårørendes helbred og livsvilkår.
  • guidet reflekteret dialog og spørgsmål.

Teaterforedraget er til jer i psykiatrien, og det øvrige sundhedsvæsen, der arbejder med mennesker med psykiske sygdomme og deres pårørende.
Det er også for jer, der arbejder eller er frivillige i pårørendeorganisationer.

Køb teaterforedraget i forbindelse med sundhedsfaglig uddannelse og efteruddannelse eller som et led i kurser, temadage og arrangementer.

Teaterforedraget er til:

  • Sundhedsfaglige, der vil have indblik i pårørendes livsvilkår, og som ønsker at implementere denne viden i deres arbejde. Bl.a. læger, psykiatere, sygeplejersker, psykologer, sosu´er, socialpædagoger, socialrådgivere, ergoterapeuter og mange flere kan have gavn af dette Teaterforedrag, der kan inspireres til en udvidet tilgang til inddragelsen af og forståelsen for pårørende i behandlingen af den syge. Jo bedre inddragelse af pårørende som led i behandlingen, jo større chance for bedring eller at den syge bliver rask. (Bedre Psykiatri: effekt af pårørendeinddragelse)
  • Pårørendeorganisationer der arbejder for bedre vilkår for pårørende til mennesker med psykiske sygdomme og deres kære. De pårørende kan føle sig spejlet i de fællestræk, der er i at være pårørende. Men også for at inspirere til at åbne op for deres egne erfaringer og oplevelser som pårørende generelt, som mange pårørende er utrygge ved at dele, da de frygter fordomme og stigma.

Foredraget varer ca. 2,5 time (inkl. publikumsdialog), og har ingen særlige krav til lokaler.
Faciliteringsdelen bliver tilpasset din kontekst, så dit publikum får det rette udbytte.

„Som medarbejder i psykiatrien kan jeg varmt anbefale teaterforedraget bl.a. fordi det er relevant og berørende at høre en sygdomshistorie fra de pårørendes side. Det bidrager til billedet af, hvor meget psykiatrisk sygdom kan fylde og medføre af sekundære lidelser hos familien. Vi skal altid have helheden for øje, og det bidrager teaterforedraget til.

Louise Rabøl
Centerchef, Psykiatrisk Center Amager 

Bestilling af Teaterforedraget:
Kontakt teaterleder Lene Storgaard for en indledende snak.

Teaterleder Lene Storgaard
TLF (+45) 22760237
Mail: Lene@teaterhviderum.dk

Teaterforedraget tilbyder:

  • Dybdegående, ufiltreret indsigt gennem førstehåndsfortælling.
  • Empatisk indlevelse via teatermonologer.
  • Bryd tabu og stigmatisering.
  • Viden, dialog og refleksion.

Herudover:

  • Vi bidrager også med en komplet kommunikationspakke med plakater og foldere, I selv kan printe, samt digitale bannere, I kan bruge til billetsalg og SoMe, og en projektbeskrivelse, I kan sende med eventuelle fondsansøgninger.
  • Vi tilbyder også hjælp og sparring til fonds- og puljeansøgninger.

Dybdegående, ufiltreret indsigt gennem førstehåndsfortælling

Hvordan påvirker det en helt almindelig velfungerende familie, at et familiemedlem bliver psykisk syg?

Lene Storgaard leder os råt og hudløst ærligt gennem sin egen personlige fortælling som pårørende til sin bror, som i ca. 35 år led af paranoid skizofreni.

Vi følger med Lene og hendes familie fra den idylliske barndom, inden hendes bror blev syg,  til hans alt for tidlige død efter ca. 35 års benhårdt sygdomsforløb. 

Konsekvenserne af sygdommen er allestedsnærværende og belastningen slider på alle medlemmer af familien, der hver især og sammen forsøger at få livet til at fungere på godt og ondt.

“Jeg forsøgte at hjælpe helt ovre fra Kbh. Jeg agerede alle mulige roller i form af psykolog, støtteperson, mægler, rådgiver, kontaktperson, motivator, researcher på al form for hjælp, støtte og rettigheder. ” (fra Teaterforedraget – når dine kære rammes af psykisk sygdom).

Empatisk indlevelse via teatermonologer

Fortællingen brydes op med korte teatermonologer baseret på Lenes personlige oplevelser, spillet af skuespiller Simon Hilmoine. Disse mere følelsesladede indblik er designet til at transportere publikum ind i oplevelsen af at være pårørende, separeret fra den mere dokumentariske fortællerdel.

Bryd tabu og stigmatisering

Du er ikke alene. 

Der kommer langsomt mere fokus på pårørende, men der er stadig lang vej endnu, før både tabuer og stigmatiseringer er brudt, og at vi som samfund kommer et sted hen, hvor sygdom ikke avler mere sygdom.

Teaterforedraget kan både give sundhedsfagligt personale indsigt i hvor høj belastningsgraden faktisk kan være for de pårørende, samt give pårørende mulighed for at spejle sig i andres oplevelser, reflektere med andre pårørende og derved føle sig mindre alene.

“Pårørende kan opleve tabu, tavshed, fordomme eller manglende forståelse fra omgivelserne, som kan have betydning for deres trivsel og opleves som en yderligere belastning”. (En af os, pårørende)

Viden, dialog og refleksion

Vores facilitator, Lisette, guider os igennem foredraget. Hun åbner med en introduktion til forestillingen og fakta om danskere med psykiske lidelser og deres pårørende. Til slut faciliterer hun en reflekteret dialog, hvor publikum i samtale med hinanden overvejer indtryk fra og udbytte af teaterforedraget og får mulighed for at dele deres overvejelser i plenum og stille spørgsmål.

Bestilling af Teaterforedraget:
Kontakt teaterleder Lene Storgaard for en indledende snak.

Teaterleder Lene Storgaard
TLF (+45) 22760237
Mail: Lene@teaterhviderum.dk

Premiere og turné:

Premieren blev afholdt i København den 29. november 2024 på Krudttønden, hvor bl.a. udvalgte professionelle sundhedsfaglige fra f.eks. psykiatrien samt foreninger og organisationer, der arbejder med og for pårørende og psykisk syge, deltog.

Premieren blev en bragende succes med alle 100 billetter udsolgt, stående applaus og et meget berørt og aktivt publikum, der ihærdigt deltog i den reflekterede dialog og spørgsmålsrunde.

Teater Hvide Rum spillede dagen efter for Bedre Psykiatri Holbæk/ Odsherred og SIND Hobæk-Odsherred-Kalundborg i Odsherred den 30. november 2024.

Vi arbejder nu på en turné med teaterforedraget i hele Danmark. Selve turnéen starter fra april 2025. Kontakt os gerne hvis I er interesserede i, at vi skal komme og spille hos jer.

“EN RAMMENDE OG BEVÆGENDE FORESTILLING. Lokalforeningen Bedre Psykiatri Holbæk/Odsherred giver Teaterforedraget 5 ud af 5 stjerner. “

– Birgit Hesk Møller, formand for Bedre Psykiatri Holbæk/Odsherred

Vil du samarbejde?
Kontakt teaterleder Lene Storgaard for en indledende snak.

Teaterleder Lene Storgaard
TLF (+45) 22760237
Mail: Lene@teaterhviderum.dk

Book Teaterforedraget:

Kontakt teaterleder Lene Storgaard for en indledende snak.

Teaterleder Lene Storgaard
TLF (+45) 22760237
Mail: Lene@teaterhviderum.dk

Praktisk information:

Varighed:
Ca. 2,5 time.

Scenekrav:
Teaterforedraget har Ingen særlige scenekrav og kan i princippet spilles hvor som helst.
Dog anbefaler vi et rum, der kan lukkes af for at bevare intimiteten, og hvor der kan tages hensyn til fortrolighed. Både for dem der er på scenen, men allermest for deltagerne, der har mulighed for at dele private erfaringer og stille spørgsmål.

Mørklægning:
Mørklægning er ikke et krav.

Strøm:
Ingen specifikke strømkrav.

Kommunikationspakke:
Teater Hvide Rum bidrager med en ready-to-go kommunikationspakke til købere af foredraget, der indeholder bl.a. videoer, fotos, SoMe bannere, brochure og plakat.

Kontakt:
Teaterleder og skuespiller Lene Storgaard
TLF (+45) 22760237

Mail: Lene@teaterhviderum.dk

Anmeldelser:

„Det var en stor fornøjelse at se teaterforedraget – mit første af slagsen nogensinde.
Som sundhedsfaglig var jeg nervøs for at psykiatrien ville blive sat op som “skurken”; men det gør den ikke, for det er ikke hvad foredraget handler om.

“Når dine kære rammes af psykisk sygdom” var en rørende og meget “ægte” fortælling.

Der bliver ikke pyntet på noget, hverken i positiv eller negativ retning, i fortællingen om Lene og hendes families kamp med psykisk sygdom.

For selvom teaterforedraget “officielt” tager udgangspunkt i Lene og vil sætte fokus på det at være pårørende; så bliver man igennem foredraget meget opmærksom på at alle i familien i sidste ende bliver pårørende for hinanden, idet de allesammen rammes af psykisk sygdom.

Foredraget opfyldte i mine øjne sin præmis – man bliver, råt for usødet, taget med
igennem de 30 år Lene og hendes familie kæmpede, og stadig kæmper, med hendes brors paranoide skizofreni.

Foredraget handler ikke om at dømme.
Det handler ikke om at pege fingre.

Det handler ikke om at fortælle om “det ene magiske hack alle pårørende burde bruge”.
Langt henad vejen oplevede jeg heller ikke et politisk eller normativt budskab.
Nej, foredraget fortæller, foredraget uddanner og foredraget sætter fokus på de pårørende – og det benhårde arbejde de står med. Tak for at dele.‟

Magnus Alexander Gibson
Forperson
FADL Hovedforeningen

„Tak for en fantastisk forestilling. Tak for at dele, og tak for at være med til at gøre en forskel.

Først og fremmest formår I at fortælle helt konkret og alligevel indlevende, om pårørenderollen. Helt uden vurderinger og fordømmelser af systemet. Og alligevel er det tydeligt at mærke og få øje på de tiltag, behandlere, personale og systemet kunne have grebet bedre.

En god konkret neutral måde at få øjnene op for forbedringer.

Jeg sad som pårørende selv og fik kontakt med min smerte og min magtesløshed i det hele. Igen en meget imponerende måde i får gjort det på.

Uden at tale om følelser så gør fortællinger om oplevelser, at man som tilhører selv kommer i kontakt og vandrer ind i sine egne følelser derigennem.

Jeg arbejder som pårørendementor i Psykiatrisk Center København, en stilling jeg selv har skabt for 7 år siden, da jeg savnede nogen, der greb de pårørende i psykiatrien.

Og noget af det sværeste for mig har været at formidle ”uden” at komme til at virke bebrejdende eller dømmende. Jeg blev meget inspireret af forestillingen.

Jeres forestilling er meget bedre undervisning end ord eller kloge bøger kan bidrage med.‟

Birgitte Janischefska
Pårørendementor
Huset for pårørende
Psykiatrisk Center København

Holdet bag:

Teaterleder, skuespiller, manuskriptforfatter, fundraiser og producent: Lene Storgaard

Skuespiller: Simon Hilmoine

Facilitator: Psykolog Lisette Rasmussen

Instruktør: Adam Brix (fortællerdelen)

Instruktør: Martin Norén (monologdelen)

PR og markedsføring: Mia Elisabeth Nielsen

Videoer: Filmspor

Foto til plakat, banner, brochure:
Asger Korsgaard Jensen.

Sådan startede det:

Ideen til Teaterforedraget Når dine kære rammes af psykisk sygdom er inspireret af Teater Hvide Rums forestilling “Pårørende” fra 2015.

I foråret 2023 skrev Lisette en valgfagsopgave i Psykologiformidling: „Når dine kære rammes af psykisk sygdom: Et teaterforedrag, Psykoedukation via Lecture Performance‟, som bl.a. baserede sig på Lenes pårørende-historie. Heraf udsprang den endelige idé til teaterforedraget.

Teater Hvide Rum afholdt herefter et prøve-foredrag den 4. maj 2023 i Lyngby Frivilligcenter, hvor Lene fortalte og læste op, ud fra et foreløbigt manuskript, for at afprøve konceptet foran pårørende og fagfolk. Lisette deltog fra publikums-siden og gav feedback på processen.

Prøveforedraget blev afholdt i samarbejde med en pårørendevejleder for Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Social Indsats. Det var en givende oplevelse med positiv respons fra deltagerne, og det var samtidig startskuddet på det nuværende projekt. Lisette og Lene har siden sparret og udviklet på projektet sammen.

Hver tredje dansker opfatter sig selv som pårørende til én med psykisk sygdom. (38 pct.)
(Bedre Psykiatri)

Op imod hver tredje pårørende til mennesker med psykose opfylder kriterierne for PTSD.
(Bedre Psykiatri)

Mere end 30% af pårørende er klinisk depressive, og 80 procent rapporterer om en eller anden form for byrde og stress
(Bedre Psykiatri)

Ca. 60 % af pårørende til patienter med debuterende psykose er emotionelt udmattede, og ca. 78 % af pårørende har en høj grad af udbrændthed.
(Bedre Psykiatri)

85 % pårørende giver udtryk for, at den syges tilstand påvirker de pårørendes evne til at arbejde.
(Bedre Psykiatri)

64 pct. af forældre til børn med psykisk sygdom har svært ved at opretholde et socialt liv.
(Bedre Psykiatri)

Pårørende til mennesker med psykisk sygdom har 39 % forøget risiko for at dø tidligere sammenlignet med restbefolkningen.
(Bedre Psykiatri)

I Danmark er mindst 20.177 børn og unge søskende til en bror eller søster i behandlingspsykiatrien og i risiko for at blive såkaldte ‘skyggebørn’, som fungerer som en ekstra voksen, undertrykker egne aldersvarende behov og er i højrisiko for mental mistrivsel.
(Børns Vilkår)

 40 % af pårørende er utilfredse med dialogen med personalet ifm. behandlingen af den psykisk syge, og 17 % er meget utilfredse. 14 % oplever, de slet ikke inddrages.
(Bedre Psykiatri)

Baseret på belastningsgrad (meget og en del belastet) er mere end 593.000 danskere over 18 år pårørende til en person med psykisk sygdom.
(Bedre Psykiatri)

Ca. 333.000 børn i Danmark mellem 0-17 år har mindst én forælder med psykisk sygdom.
(Bedre Psykiatri)

Mindst 52.300 børn og unge er søskende til barn/ung i alderen 0-17 årige som er registreret med psykiatriske diagnoser.
(Bedre Psykiatri)

Tallene taler for sig selv.

Med dette teaterforedrag ønsker vi at påvirke denne samfundsudfordring i en positiv retning.

Spørgsmål og booking:
Teaterleder Lene Storgaard
TLF (+45) 22760237
Mail: Lene@teaterhviderum.dk

Back To Top